Af fordele ved Funktionærforeningen kan nævnes, at vi har et godt samarbejde med Coop Danmarks ledelse og en åbenhed og ærlighed der gør, at vi på mange måder kan være på forkant med hvad der rører sig i organisationen.
Funktionærforeningens bestyrelse består af 16 kolleger/funktionærer, som arbejder i forskellige afdelinger, og dermed er vi nogenlunde informeret om, hvad der rører sig på hele arbejdspladsen.
Det har bestemt sin fordel, at Funktionærforeningen kan kontakte cheferne i alle afdelinger og få en samtale om evt. problemstillinger inden at det udvikler sig.
Samtidig har vi også den fordel, at Funktionærforeningen orienteres inden der skal ske evt. ændringer i virksomheden, og vi kan på den måde være med til at påvirke forløbet.
Funktionærforeningen er repræsenteret i det overordnede SUN (samarbejdsudviklingsnævn), hvor Coops ledelse og de faglige organisationer mødes 4-8 gange om året.
Af andre fordele kan nævnes:
- kendskab til virksomheden (den er ikke bare en af mange, som i andre fagforeninger), blandt de billigste fagforeninger,
- blandt de billige med hensyn til A-kasse,
- arbejdsløshedsforsikring via FTF,
- gratis juridisk bistand via vores advokater hos FTF,
- socialrådgiver- og arbejdsskade ordninger via FTF,
- bestyrelsespost hos AP Pension,
Hvis du ønsker at deltage på et kursus som Coop ikke vil bevilge, så har vi Udviklings-fonden, hvor du kan ansøge.
Af "bløde" fordele kan nævnes:
- Deltagelse på gå-hjem-møderne – udover viden om emnet får du også mødt nogle af kollegerne udenfor arbejdstid.
- Diverse medlemsfordele – se mere andet sted. Det helt store trækplaster er Forbrugsforeningen hvor du i en del forretninger får op til 9 % rabat.
- Du har din faglige organisation "tæt på" og du kan via generalforsamlingerne være med til at præge/udvikle din fagforening, evt. ved forslag og/eller ved at opstille til valg til bestyrelsen.
Du er via dit medlemskab, og sammen med 89 % øvrige overordnede funktionærer, med til at sikre, at der også fremover vil være "en vagthund" tæt på virksomheden.
Ved evt. problemer eller frustrationer kan du altid henvende dig til formanden eller et bestyrelsesmedlem for en samtale og samtidig være 100% sikker på, at det ikke kommer uvedkommende for øre. Funktionærforeningen har som før nævnt FTF’s advokater at trække på, såfremt der skulle være behov.
Vi byder dig hermed velkommen i kredsen af kolleger og glæder os til at høre fra dig.
Såfremt du har spørgsmål og/eller kommentarer er du velkommen til at ringe, maile eller kigge forbi formandens kontor.
En høj organisationsprocent styrker foreningen - både overfor COOP og vore øvrige aftalepartnere. Denne styrke har indtil nu bl.a. givet sig udslag i følgende fordele for vore medlemmer:
Medlemsskab af en anerkendt, forhandlingsberettiget faglig organisation der sikrer, at løn og arbejdsvilkår er i overensstemmelse med overenskomst og aftaler. Vi fører forhandlinger i overenskomstår.
Af specielle aftaler for Coop-funktionærer kan bl.a. nævnes:
- En heltidsulykkesforsikring og forsikring v/kritisk sygdom.
- Tryghedsaftale med affindelsesbeløb, der er højere end funktionærlovens bestemmelser. Tryghedsaftalen træder i kraft allerede ved 6 års anciennitet, og ved 18 års anciennitet er beløbet 5 måneders løn plus funktionærlovens 3 måneder.
- Adgang til forsikring i statsanerkendt arbejdsløshedskasse FTF-A hvor kontingentet er på :
Priser i 2011
Pris pr. måned for fuldtidsforsikrede:
Medlemskab uden efterlønsbidrag 409 kr.
Medlemskab med efterlønsbidrag 856 kr.
På efterløn 394 kr.
Pris pr. måned for deltidsforsikrede
Medlemskab uden efterlønsbidrag 302 kr.
Medlemskab med efterlønsbidrag 600 kr.
På efterløn 292 kr.
Gratis juridisk assistance i arbejdsmæssige spørgsmål via vor hovedorganisation FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd).